Usak

Usak-tæpper, i handelen også skrevet Oushak, hører til de ældste og mest historieprægede knytningsarbejder i Anatolien. De stammer fra byen Uşak i det vestanatolske højland i Tyrkiet og prægede over århundreder billedet af det tyrkiske tæppe i Europa. Karakteristisk er generøse stjerne- og medaljondessiner, en blød, glansfuld uldluv og en dæmpet farvepalet af terrakotta, sennepsgult og salvietoner. Historiske Usak-tæpper fra 1400- til 1600-tallet hører i dag til de mest eftertragtede samlerstykker overhovedet og er dokumenteret i europæiske renæssancemalerier.

Hvad er et Usak-tæppe?

Et Usak er et håndknyttet tyrkisk tæppe fra byen Uşak og dens omegn i Vestanatolien. Der knyttes med den symmetriske tyrkiske knude, Ghiordes-knuden, på en bomulds- eller uldtrend med uldluv. Navnet står samtidig for en hel designtradition: over århundreder leverede Uşak storformatede tæpper med centrale stjerne- eller rundmedaljoner, der fyldte hele sale og kom ind i osmanniske paladser, moskéer og europæiske adelshuse.

I modsætning til de fine hofmanufakturer i Hereke eller de centralanatolske Kayseri-tæpper er Usak et grovere knyttet, dekorativt fladetæppe. Dets styrke ligger ikke i højeste knudetæthed, men i den generøse komposition, den varme uld og den rolige, dæmpede farveholdning.

Oprindelse

Uşak ligger omkring 200 kilometer ind i landet fra İzmir i det vestanatolske højland, ved gamle handelsveje mellem Ægæerkysten og Centralanatolien. Regionen hører til de ældste knytningscentre i Anatolien. Sin storhedstid oplevede den i 1400- til 1600-tallet, da Uşak avancerede til Det Osmanniske Riges førende produktionssted for repræsentative storformat-tæpper.

Fra denne epoke stammer flere tæppegrupper, der i forskningen bærer faste navne. De tidlige geometriske mønstre med sammenflettede ottekanter betegnes efter maleren Hans Holbein den Yngre som Holbein-tæpper, fordi han gengav dem i sine billeder. De noget senere stykker med forskudt anordnede ruder og korsformer hedder efter maleren Lorenzo Lotto Lotto-tæpper. Berømte er desuden de store Stjerne-Usak med takkede stjernemedaljoner samt Medaljon-Usak med en central, ofte oval rundmedaljon foran mørkerød eller dybblå grund. Disse historiske Usak-tæpper kom via venetianske og genovesiske handlende til Europa og er der afbildet på talrige renæssancemalerier, hvorfor man i kunsthandelen opkalder hele mønstertyper efter malerne.

Uşak hører til den store familie af anatolske tæpper og stod over århundreder i direkte udveksling med rigets hofværksteder. Mens den kejserlige manufaktur i Hereke først opstod i 1843, var Uşak da allerede et etableret center med århundredgammel tradition.

Mønster og farver

Det prægende kendetegn ved et Usak-tæppe er den storformatede medaljonkomposition. I centrum står oftest en takket stjernemedaljon eller en oval rundmedaljon, der omspilles af mindre geometriske biformer og stiliserede ranker. Derudover står de gennemmønstrede felter i Holbein- og Lotto-traditionen med deres rapportagtigt gentagne ottekanter og rudegitre. Tegningen bliver samlet set geometrisk og flademæssig, ikke fin-kurvelinær som ved persiske manufakturmønstre.

Farvepaletten i historiske Usak-tæpper er varm og mættet, med kraftigt teglrødt, dyb indigoblå og guldgult. Moderne Usak-produktioner, som de i dag mangefoldigt fremstilles som dekorative boligtæpper, viser derimod ofte en bevidst dæmpet, let udvasket palet af terrakotta, sennep, salviegrøn, grå og elfenben. Disse dæmpede toner og den bløde, silkeskimrende luv gør det moderne Usak til et eftertragtet indretningstæppe. Borterne er oftest flerrækkede og optager geometriske bånd, palmetter eller stiliserede plantemotiver.

Materiale og knytteteknik

Luven ved et Usak består af ren uld, traditionelt af den glansfulde, langstabelagde uld fra vestanatolske får. Denne uld optager farve godt og giver tæppet dets karakteristiske bløde skær. Trend og islæt er oftest af bomuld, ved ældre og nomadisk prægede stykker også af uld. Højkvalitative eksemplarer kan bære silkeaccenter i luven, der bringer enkelte mønsterpartier yderligere til at lyse. Hvilke fibre der forarbejdes i orienttæpper, behandler oversigten over materialer.

Usak knyttes med den symmetriske tyrkiske knude, også kaldet Ghiordes-knude, der er karakteristisk for hele Anatolien. Luven skæres mellemlangt, så de storfladede mønstre træder klart frem og ulden bevarer sin glans. Hvordan de enkelte arbejdstrin fra spinding over knytning til klipning forløber, beskriver artiklen om fremstilling. Vævekanter og frynser er del af grundkonstruktionen og ikke efterfølgende påsat.

Knudetæthed og kvalitet

Usak-tæpper hører til de snarere grovt til mellemfint knyttede anatolere. Knudetætheden ligger typisk mellem 80.000 og 200.000 knuder per kvadratmeter. Dette område er bevidst valgt: de generøse stjerne- og medaljonmønstre behøver ingen ekstrem finhed, og den noget grovere knytning giver tæppet dets robuste, hverdagsegnede karakter. Hvordan knudetætheden påvirker kvalitet og pris, behandler den egne artikel i detaljen.

Kvaliteten af et Usak måles derfor mindre på det rene knudetal end på ulden, farvningen og rentheden i tegningen. Højkvalitative stykker viser glansfuld, håndspundet uld, et afbalanceret farvebillede uden skrigende toner og jævnt gennemtrukne borter. Antikke Usak-tæpper af naturfarver udvikler over årtierne en fin patina og en karakteristisk abrash, altså lette farveudsving fra håndfarvede garner.

Kendetegn	Udformning ved Usak
Knudeart	symmetrisk tyrkisk knude (Ghiordes)
Knudetæthed	ca. 80.000 – 200.000 knuder/m²
Luvmateriale	ren uld, lejlighedsvis med silkeaccenter
Trend og islæt	oftest bomuld, ældre også uld
Luvhøjde	mellemlangt skåret
Typiske mønstre	stjernemedaljon, rundmedaljon, Holbein- og Lotto-felter
Farvekarakter	dæmpede terrakotta-, sennep- og salvietoner, historisk mættet

Hvad er et Usak-tæppe værd?

Værdien af et Usak-tæppe afhænger stærkt af alder og kategori. Antikke stykker fra 1500- og 1600-tallet er museale samlerobjekter og opnår topplaceringer på internationale auktioner; store Stjerne- og Medaljon-Usak fra denne epoke hører til de dyreste orienttæpper overhovedet. Sådanne stykker kommer kun sjældent i handelen og handles som regel via specialiserede auktionshuse.

Moderne og halvantikke Usak-tæpper bevæger sig derimod i en mere tilgængelig ramme og købes især som dekorative boligtæpper. Her bestemmer størrelse, uldkvalitet, farvning og tilstand prisen. For den grundlæggende indplacering af materiale og bearbejdning lønner et blik på hvorfor ægte tæpper er dyre, værdioversigten samt den almindelige købsrådgivning.

Hvordan genkender man et ægte Usak-tæppe?

Typiske henvisninger til et ægte, håndknyttet Usak er:

• Håndknyttet bagside: mønstret er spejlbilledligt klart erkendeligt, enkelte knuder er synlige; ved maskinvarer mangler denne struktur.
• Symmetrisk tyrkisk knude: Usak er arbejdet med Ghiordes-knuden, typisk for hele Anatolien.
• Storformat medaljon- eller feltkomposition: stjernemedaljon, rundmedaljon eller rapporterede Holbein- og Lotto-mønstre.
• Glansfuld ren uld med blødt, let silkeagtigt greb i stedet for mat syntetik.
• Dæmpede, harmoniske farver, ved ældre stykker af naturfarver med fin abrash.
• Frynser som del af trenden, ikke efterfølgende påsyet.

Da Uşak i dag også frembringer maskinelt fremstillede tæpper i samme stil, bør bagside, knudeart, materiale og mønsterførelse betragtes sammen. En trin-for-trin-vejledning giver Er mit tæppe ægte?, henvisninger til den regionale indplacering artiklen Genkend oprindelse.

Pleje

Takket være den robuste uldluv og den middel knudetæthed er Usak et let plejekrævende brugstæppe. Regelmæssig støvsugning i luvretning og en lejlighedsvis professionel rengøring bevarer glans og farver. Pletter optages straks med rent vand uden at gnide. Lang direkte solindstråling lader især naturfarvede toner falme og bør undgås. Ved antikke stykker er særlig forsigtighed påkrævet; de hører i tvivlstilfælde i fagkyndige hænder. Udførlige henvisninger står i plejeoversigten.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen mellem Usak og Oushak?

Usak og Oushak betegner samme tæppe; det drejer sig kun om to stavemåder af bynavnet Uşak. I tysktalende handel er Usak udbredt, i engelsksproget område og ved designtæpper oftest Oushak.

Er Usak-tæpper tyrkiske eller persiske?

Usak-tæpper er entydigt tyrkiske. De stammer fra Vestanatolien og knyttes med den symmetriske tyrkiske knude. Med de fine, kurvelinære persiske tæpper deler de kun enkelte motiver, men ikke knudeart og byggemåde.

Hvad gør historiske Usak-tæpper så værdifulde?

Antikke Usak-tæpper fra 1400- til 1600-tallet står ved begyndelsen af den europæiske orienttæppehandel og er afbildet på talrige renæssancemalerier, eksempelvis som Holbein- og Lotto-tæpper. Deres sjældenhed, deres alder og deres kunsthistoriske betydning gør velbevarede stykker til samlerobjekter i den høje prisklasse.

Hvordan adskiller et Usak sig fra et Hereke-tæppe?

Usak er et grovere knyttet, storfladet uldtæppe fra Vestanatolien med geometriske medaljoner. Hereke er en fin hofmanufakturvarer af ren silke eller fineste uld med meget høj knudetæthed og kurvede hofmønstre. Begge er tyrkiske, men adskiller sig stærkt i finhed og karakter.

Hvilke farver er typiske for moderne Usak-tæpper?

Moderne Usak-tæpper viser oftest en dæmpet, let udvasket palet af terrakotta, sennepsgult, salviegrøn, grå og elfenben. Denne rolige farveholdning og den bløde uldglans gør dem til populære indretningstæpper.

Er Usak-tæpper egnede til stærkt benyttede rum?

Ja. Den robuste rene uld og den middel knudetæthed gør håndknyttede Usak-tæpper slidstærke og hverdagsegnede. De egner sig godt til bolig- og spiseområder; kun antikke samlerstykker hører af konservatoriske grunde ikke i stærkt befærdede zoner.

Hvordan plejer jeg et Usak-tæppe rigtigt?

Regelmæssig støvsugning i luvretning og en professionel rengøring hvert par år er tilstrækkeligt. Optag pletter straks med rent vand, gnid ikke, og undgå lang direkte solindstråling. Antikke stykker bør udelukkende renses fagligt korrekt.