Ordliste

De vigtigste fagudtryk om orientalske tæpper, kort og forståeligt forklaret.

A

Abrash: Naturlige farveafvigelser i en tæppeflade, der opstår gennem forskellige farvebade eller uldsorter. På håndknyttede tæpper regnes abrash som et kvalitetstegn.; Mere i artiklen
Alunbejdse: Den mest klassiske naturbejdse, trækker farvestoffet ind i fiberen uden at skade den.
Allover-mønster: Gennemgående mønster uden central medaljon, gentagne motiver fylder jævnt hele tæppefeltet.
Antik finish: Kunstig ældningsmetode, der efterligner gamle tæppers udseende via kemisk vask, soltørring eller kontrolleret slid.; Mere i artiklen
Arabesk: Snoet ornament i form af ranker, opbygget af florale motiver og bladværk, et tilbagevendende designelement i persiske manufakturtæpper.; Mere i artiklen
Art Silk: Samlebetegnelse for silkeimitationer af viskose, polyester eller bananfiber. I handelen ofte vildledende angivet som silke.
Asymmetrisk knude: Fællesbetegnelse for Senneh-knuden. Omslutter kun én trendtråd helt, den anden bærer tråden løst. Tillader finere kurvede mønstre.
Anslag: Sammenpresning af islætrækken med jernkammen efter hver knuderække. Bestemmer vævningens fasthed.

B

Bejdse: Opløsning af metalsalte, der fikserer farvestoffet på fiberen. Alun til klare toner, jern til mørke, krom til syntetiske farver.
Bort: Rammen omkring et tæppe, oftest bestående af flere parallelle bånd med forskellige mønstre, der omslutter midterfeltet.
Boteh: Dråbe- eller mandelformet motiv med bøjet spids, kendt i Europa som paisley. Persisk oprindelse.; Mere i artiklen
Brücke: Gængs tysk handelsbetegnelse for en løber: smalt, langt format, cirka 60 til 80 cm bredt. Svarer til den persiske Kenareh.
Bedetæppe: Tæppe med retningsbestemt mihrab-motiv, brugt af muslimer til den daglige bøn. Buen peger mod Mekka under bønnen.; Mere i artiklen
Bare steder: Områder med helt nedslidt luv, oftest på gangelinjer. Uden repilage lader de sig ikke udbedre.

C

Care & Fair: Tysk fair trade-initiativ blandt europæiske tæppeimportører, grundlagt i 1994 af Manfred Kern. Medlemmernes omsætningsbidrag finansierer skoler og sociale projekter i knytteregionerne.; Mere i artiklen
Cochenille: Animalsk farvestof fra skjoldlus, der giver karminrøde til purpurfarvede toner. Brugt i Anatolien og Kaukasus siden 1500-tallet.
Chintamani: Buddhistisk symbol af tre kugler og to bånd, overtaget fra asiatisk kunst i osmanniske og kaukasiske tæpper.; Mere i artiklen
Chichi: Kaukasisk stil fra det nordøstlige Aserbajdsjan med en fin diagonalbort.

D

Dosar: Persisk format omkring 200 × 300 cm, "to zar", til dagligstuen. Modstykke til den mindre Dozar.
Dozar: Traditionelt persisk format på omkring 200 × 130 cm, afledt af "to zar", et gammelt persisk længdemål.; Mere i artiklen
Duktus: Karakteristisk knyttehåndskrift hos en region eller en knytter, der kendes på linjeføring, konturer og mønstertroskab.
Dyremotiv: Stiliserede eller realistiske fremstillinger af fugle, hjorte, løver eller drager. Ofte med symbolsk betydning for beskyttelse og magt.

E

Egegalle: Garvesyrerige udvækster, der giver sort og mørkebrunt. Nedbryder med tiden ulden (jernbejdse), typisk for indsunkne sorte konturer.
Elefantfod: Vestligt handelsnavn for Tekke-gül, fordi motivet minder om elefantspor.
Embossed: Engelsk betegnelse for tæpper med reliefagtigt efterklippede konturer. Oprindelig håndarbejde, i dag også maskinelt og brugt som markedsføringsbegreb.
Eslimi: Persisk betegnelse for den svungne arabeskranke. Bærer palmetter og rosetter og fylder feltet som et jævnt fletværk.
Efterklippet: Luvhøjden kunstigt afkortet efter fremstillingen, enten for mønsterklarhed eller for at skjule slid.

F

Figurativt tæppe: Tæppe med figurative mønstre med jagtscener, portrætter eller fortællende motiver. Ofte bestemt til vægophæng, mindre til at gå på.
Falsk knude: Samlebetegnelse for spareknuder som Jufti. Springer trendtråde over, halverer arbejdstiden og halverer levetiden.
Farsibaff: "Persisk knyttet". Fin landsbyværkstedskvalitet mellem byarbejde og nomadearbejde.
Feltmønster: Opdeling af midterfeltet i lige store rektangulære eller rombeformede felter, der hver bærer sit eget motiv.
Flygtig farve: Tidligt syntetisk farvestof (især anilin omkring 1880), der hurtigt blegner ved lys eller vask. Værdiforringende.
Frynser: Trendtrådenes ender, der ses på tæppets to korte sider. Længde og tilstand afslører alder og kvalitet.; Mere i artiklen
Fireårstidstæppe: Persisk figurativt tæppe med fire felter, der hver symboliserer en årstid gennem vegetation, dyr og gøremål.
Fuld luv: Tæppe med uslidt, fuldstændig luv. Højeste tilstandskategori for brugte stykker.

G

Galleritæppe: Langt og smalt tæppe på 250 til 400 cm i længden og 80 til 130 cm i bredden, tænkt til entréer og korridorer.; Mere i artiklen
Ghazni-uld: Bjerghøjlandsuld fra Afghanistan, lanolinrig og elastisk. Standardmateriale til Ziegler- og Chobi-tæpper.
Ghiordes-knude: Den tyrkiske symmetriske knude, mest brugt i anatolske og kaukasiske tæpper. Tråden omslutter to trendtråde i et symmetrisk mønster.; Mere i artiklen
Gol Farang: Motiv "frankernes blomst" af europæisk oprindelse, naturalistiske roser og buketter lånt fra europæiske motiver og optaget i persiske tæpper.; Mere i artiklen
Guldvask: Særlig efterbehandling, der skaber et varmt guldgult skær. Hyppig på Ziegler-tæpper til det vestlige marked.
GoodWeave: International ngo og mærke mod børnearbejde i tæppeproduktionen. Uanmeldte inspektioner sikrer en gennemsigtig leverandørkæde; hver mærkat bærer et kontrollerbart serienummer.; Mere i artiklen
Grundvæv: Bærende væv af trend og islæt, som knuderne bindes ind i. Bestemmer tæppets stabilitet og form.
Gül: Oktagonal medaljon, der er typisk for turkmenske og Buchara-tæpper. Hver stamme har sin karakteristiske gül-form.; Mere i artiklen

H

Håndknyttet: Tæppe, hvis luv opbygges ved, at hver tråd knyttes for hånd omkring trendtrådene, den traditionelle, arbejdsintensive metode.; Mere i artiklen
Håndvævet: Fladvævning uden luv, fremstillet ved at islæt og trend sammenlænkes, kelim og sumak er de mest kendte repræsentanter.; Mere i artiklen
Håndtufting: Halvmaskinel metode, hvor løkker skydes bagfra ind i et bærevæv med en pistol og fikseres med latex. Ingen ægte knuder, intet knyttetæppe.
Hatchlu (Ensi): Korsformet firfeltsdesign typisk for turkmenske teltindgange, også brugt som bedetæppe. Korset deler feltet i fire paneler.; Mere i artiklen
Heatset: Termisk fikseringsmetode til syntetiske garner (oftest polypropylen). Stabiliserer den skårne luv og giver den fylde og formstabilitet.
Henna: Orangerødt plantefarvestof, brugt i baluch- og turkmentæpper til varme accenttoner.
Herati: Klassisk allover-mønster: en rombe, der omslutter en blomst, omgivet af bøjede blade i fiskeform, almindeligt på persiske landsbytæpper.; Mere i artiklen
Hjørneornament: De fire hjørneornamenter i tæppefeltet, der omgiver en central medaljon, oftest udformet som kvarte medaljoner.; Mere i artiklen

I

Indigo: Dybblåt plantefarvestof udvundet af indigobusken, et af de vigtigste traditionelle farvestoffer i den orientalske tæppeproduktion.; Mere i artiklen
Islæt: Et tæppes vandrette grundtråde, der føres mellem trendtrådene for at fiksere knuderne. Hamadan har et enkelt islæt, Bidjar to eller flere.; Mere i artiklen

J

Jernbejdse: Bejdse af jernsulfat, mørkner tonerne og kan med tiden nedbryde ulden. Kendes på indsunkne sorte linjer.
Jagttæppe: Klassisk persisk motiv med ryttere og vilde dyr i feltet. Hovedværkerne opstod i 1500-tallet i Tabriz og Kashan.
Jufti-knude: Knude, der knyttes om fire trendtråde i stedet for to, sparer tid og materiale, men reducerer holdbarhed og mønsterskarphed.; Mere i artiklen

K

Kemisk vask: Industriel vaskemetode med klor eller te, der regulerer glans og farvetone. Norm i showroomprocessen i Hamburgs Speicherstadt.
Kromfarver: Syntetiske farvestoffer, der fikseres på ulden med kromsalte. Meget lysægte, men mindre livfulde end plantefarver.; Mere i artiklen
Kalligrafi: Arabiske eller persiske skrifttegn vævet ind i tæppet, ofte vers, dateringer eller knytterens signatur.
Karachoph: Kazak-undergruppe med stor midtermedaljon og fire hjørnekvadrater. Et af de mest kendte Kazak-design.
Karton (tæppemodel): Model på ternet papir, hvor hver knude repræsenteres af et farvet felt. Manufakturknyttere følger den knude for knude. I Iran kaldes den Talim.; Mere i artiklen
Kartouche: Aflangt, ofte hvælvet mønstermedaljon i borten, der rummer indskrifter eller selvstændige ornamenter.
Kelim: Fladvævet tæppe uden luv, skabt ved sammenlænkning af islæt og trend, kendt for sine grafiske mønstre og store alsidighed.; Mere i artiklen
Kellegi: Persisk langformat, cirka 150-200 × 350-500 cm, klassisk til hovedpositionen i opstillingen med tre tæpper.
Kenareh: Persisk betegnelse for en løber, et langt og smalt tæppe, der bruges langs en rumkant eller i korridorer.; Mere i artiklen
Kermes: Ældre animalsk rødfarvestof fra egenes skjoldlus, før cochenille den vigtigste kilde til dybt rødt.
Knudetæthed: Antallet af knuder pr. kvadratmeter, indikator for finhed og kvalitet. Persiske landsbytæpper ligger på 80.000 til 150.000 knuder/m², de fineste Isfahan og Qom overstiger en million.; Mere i artiklen
Krap: Plantefarvestof af krapprodens rod, giver varme røde toner, et af de ældste og vigtigste naturfarvestoffer.; Mere i artiklen
Kufi-bort: Bortmotiv af stiliseret arabisk kufi-skrift, i kaukasiske stykker særligt kraftfuldt forenklet.
Korkuld: Særligt fin og blød uld fra hals og bov hos unge får. Bruges til de fineste persiske tæpper.; Mere i artiklen
Knyttekarton: Rastreret knytteforlæg på ternet papir, hvor hvert kvadrat svarer til én knude og én farve. Bindeled mellem udkast og knyttevæv.

L

Luv: Tæppets overflade, der dannes af de afklippede knudeender. Luvhøjden varierer med stilen, fra kort (Nain) til lang (Gabbeh).; Mere i artiklen
La-klassifikation: Kvalitetsskala for Nain baseret på antallet af trendtrådbundter (4la, 6la, 9la, 12la). Færre bundter = finere knytning.; Mere i artiklen
Lammeuld: Uld fra den første klipning af et får under syv måneder. Særligt blød, hyppig i fine persiske manufakturtæpper.
Lanolin: Naturligt uldfedt, der holder fiberen smidig og afviser snavs. Aggressiv vask fjerner det og forkorter levetiden.
Løbende hund: Geometrisk bortmotiv, der minder om en stiliseret hund i bevægelse, almindeligt på kaukasiske tæpper.
Lechek-Toranj: Persisk standardopbygning med central medaljon og fire hjørneornamenter. Grundplan for mange Tabriz- og Isfahan-tæpper.
Loribaff: "Lori-knyttet". Nomade- og halvnomadekvalitet i Zagros-bjergene, ofte med Gabbeh-karakter.
Lul: Indre islætrække mellem to knuderækker, der fikserer knuderne før anslaget. Ses som en fin tværtråd på bagsiden.
Lav luv: Mærkbart slidt, men intakt luv. Mindsker værdien moderat og udelukker ikke restaurering.

M

Mafrash: Storformatet opbevaringstaske hos nomaderne, knyttet eller vævet i sumakteknik. Tjente til transport af ejendele.
Mahi: "Fisk"-variant af Herati-mønstret med langstrakte blade. Typisk for Bidjar og Hamadan.
Manchester-uld: Højkvalitets engelsk kamgarnsuld, importeret til Persien i 1800-tallet. I dag synonym for særligt glansfuld, jævn uld.
Medaljon: Central ornament, ofte stjerne- eller ovalformet, i tæppets felt, signaturen for klassiske persiske manufakturtæpper.; Mere i artiklen
Merceriseret bomuld: Bomuld behandlet med natronlud, glanser næsten silkeagtigt og bruges i bedetæpper som silkeimitation.
Mihrab: Bedeniche på et bedetæppe, der forestiller en port- eller portagtig bue. Peger mod Mekka under bønnen.; Mere i artiklen
Mina Chaneh: Allover-rapport af rosetter i et geometrisk raster. Nært beslægtet med Mina Khani-mønstret, men strammere gitret.
Mina Khani: Klassisk allover-mønster: stiliserede blomster forenet af ranker, almindeligt på kurdiske og persiske landsbytæpper.
Mir-e-boteh: Allover-mønster af små, tæt placerede boteh-motiver, som gav Mir-tæppet sit navn.; Mere i artiklen
Mølangreb: Ædespor fra klædemøllets larver i uldluven og trenden. Kendes på hulmønstre og fordybninger i luven.

N

Newzealandsk uld: Lys, langfibret ren ny uld med højt lanolinindhold. Værdsat til kvalitetsknyttede tæpper for sin renhed og farveoptagelse.
Nimbaff: Persisk klassifikation for mellemhøj knudetæthed. Betegner tæpper med cirka det halve knudeantal af et Shahrbaff eller Farsibaff.
Nomadetæppe: Tæppe knyttet på bærbar væv af nomadestammer, oftest med geometriske motiver, robust uld og uregelmæssige dimensioner.; Mere i artiklen

O

Oxiderede konturer: Indsunkne sort eller mørkebrunt konturerede linjer fra jernbejdse. Karakteristisk reliefspil på gamle tæpper.
Overfarvet: Vintagetæppe, der efterfølgende er farvet i en kraftig tone (oftest grå, blå eller antracit). Designprodukt, ikke et originalt tæppe.

P

Palmette: Klassisk stiliseret blomst set ovenfra, et tilbagevendende element i persiske manufakturtæpper, ofte arrangeret i et gitterværk eller langs ranker.; Mere i artiklen
Patina: Naturlig ældning af tæppets overflade, blød glans, lidt dæmpede farver og subtilt slid, der udvikles over årtier og hæver værdien.; Mere i artiklen
Pazyryk: Verdens ældste bevarede håndknyttede tæppe, fundet i Altaj i 1947 og dateret til omkring 400-tallet før vor tidsregning.; Mere i artiklen
Persisk knude: Synonym for Senneh-knuden, i handelen ofte stillet over for den tyrkiske knude.
Plantefarver: Naturfarver af planteoprindelse, krap, indigo, reseda, valnøddeskaller. Farverne modnes smukt med tiden.; Mere i artiklen
Poshti: Lille persisk tæppe på omkring 90 × 60 cm, brugt som siddepude eller vægophæng.; Mere i artiklen
Proveniens: Et tæppes ubrudte oprindelses- og ejerhistorie. På antikke stykker værdibestemmende.

R

Raj: Kvalitetsskala for Tabriz, antal knuder på 7 cm. Højere Raj (50, 60, 70) angiver højere tæthed.; Mere i artiklen
Rapportmønster: Jævnt gentaget mønsterenhed, der fylder hele tæppefeltet. Grundprincip i mange allover-design.
Reliefklipning: Efterfølgende udskæring af enkelte konturer med saks, der giver mønstret en plastisk dybde. Klassisk i værkstederne i Peking og Tabriz.
Repilage: Restaureringsteknik, hvor manglende knuder knyttes på ny i originalfarven. På antikke tæpper værdistabiliserende.
Reseda: Plantefarvestof af reseda, der giver lysende gule nuancer, et af de ældste gule farvestoffer på orientalske tæpper.; Mere i artiklen
Restaurere: Fagkyndig istandsættelse af beskadigede tæpper gennem efterknytning samt frynse- og kantarbejde. Bevarer værdi og substans i gamle stykker.
Ridderspore: Plantebaseret gult farvestof, ved siden af reseda den næstvigtigste gule kilde i persiske tæpper.
Rosette: Stiliseret blomsterform set ovenfra, grundelement i mange allover-mønstre og bortmotiver.
RugMark: Første mærke mod børnearbejde i tæppeknytningen, grundlagt i Indien i 1994. Internationalt opgået i GoodWeave i 2009; i Indien stadig aktivt som RugMark India.; Mere i artiklen
Ren ny uld: Uld fra det levende får, i modsætning til uld fra selvdøde dyr eller fra garveri. Garanterer lanolin og en længere fiberstruktur.

S

Sidekant: Tæppets forstærkede længdekant, viklet for hånd omkring de yderste trendtråde. Dens kvalitet afspejler det samlede håndværk.; Mere i artiklen
Salor-Gül: Ældre gül hos Salor-turkmenerne, ofte i mørkerødt. Ofte hoved-gül i Hatchlu-dørophæng.
Sardar: En særlig medaljonform på klassiske persiske tæpper, oftest stjerne- eller rombeformet med udarbejdede hjørner.
Shah Abbas-mønster: Klassisk persisk mønstersystem med store palmetter, skybånd og sammenflettede arabesker, opkaldt efter shah Abbas I (1571 til 1629). Det opstod i de safavidiske hofmanufakturer og præger stadig fine bytæpper fra Isfahan, Nain og Kashan.
Silke: Den mest forfinede fiber til orientalske tæpper, naturligt glansfuld, meget modstandsdygtig, egnet til de fineste tætheder. Bruges i Qom, Hereke og Kashmir.; Mere i artiklen
Senneh-knude: Den persiske asymmetriske knude, mest brugt i iranske tæpper. Tillader finere detaljer og blødere kurver end den symmetriske Ghiordes-knude.; Mere i artiklen
Shahrbaff: Persisk kvalitetsbetegnelse "byknyttet", finere manufakturvævning i modsætning til landsby- eller nomadeknytning.; Mere i artiklen
Shirazi: Særlig sidekantsteknik på Qashqai- og Shiraz-tæpper, kendes på sine farvede og skiftende kanter.; Mere i artiklen
Signatur: Mesterens eller manufakturens navn knyttet ind i tæppet, oftest i en kartouche ved feltets øvre kant.
STEP Fair Trade: Schweizisk certificering af tæpper fra retfærdig handel, grundlagt i 1995. Prøver retfærdige lønninger, sikre arbejdsforhold, økologiske standarder på farverierne og forbuddet mod børnearbejde.; Mere i artiklen
Skimmelpletter: Brune pletter forårsaget af skimmel ved fugtig opbevaring. Svære at fjerne, ofte værdiforringende.
Sumak: Fladvævningsteknik, hvor islættrådene vikles om grupper af trendtråde, giver en struktureret overflade med broderilignende udseende.; Mere i artiklen
Symmetrisk knude: Fællesbetegnelse for Ghiordes-knuden. Ulden omslutter to trendtråde jævnt. Robust, med et lidt grovere mønsterbillede.
Skybånd: Snoet båndformet bortmotiv af kinesisk oprindelse, overtaget i persisk og tyrkisk tæppedesign.; Mere i artiklen

T

Træmotiv: Livets træ som centralt billedmotiv. Symboliserer frugtbarhed, paradis og kosmisk akse, hyppigt i bedetæpper og figurative tæpper.
Trend: Et tæppes lodrette grundtråde, der spændes på væven. Trenden løber i længderetningen, frynserne er dens synlige ender.; Mere i artiklen
Trendspænding: Spændingen i de lodrette trendtråde på væven. Ujævn spænding giver skæve tæpper og bølgedannelse.
Talim: Persisk betegnelse for knyttemodellen, en tegning på ternet papir, hvor hver knude repræsenteres. Modstykket til den europæiske karton.; Mere i artiklen
Tekke-Gül: Stamme-gül hos Tekke-turkmenerne, oktagonal med firedeling. Det mest kendte turkmenske stammetegn.
Tencel / Lyocell: Nyere viskosevariant med lukket opløsningsmiddelkredsløb. Bruges som silkeerstatning i designtæpper i den høje prisklasse.
Tibetansk uld: Højlandsuld med tykt fibertværsnit og højt lanolinindhold. Karakteristisk for tibetansk og nepalesisk knytning.
Tibetansk knude: Knude, der vikles om en metalstang lagt tværs over væven, karakteristisk for tibetanske og nepalesiske tæpper. Muliggør hurtig knytning og blød luv.; Mere i artiklen

U

Unika: Håndknyttet tæppe, hvis mønster, farvesætning og format kun findes én gang. Resultat af individuelle udkast og knytterens håndskrift.
Uldkvalitet: Bedømmelseskriterier som fiberlængde, lanolinindhold, glans og elasticitet, der bestemmer et uldtæppes holdbarhed og udseende.

V

Vasemotiv: Central vase, hvorfra florale ranker vokser ud i feltet. Ledemotiv i de klassiske vasetæpper fra Kerman i 1600-tallet.
Vintagetæppe: Halvantikt tæppe på omkring 30 til 80 år, omfarvet eller vasket for at få et dæmpet samtidigt udtryk. En trenddrevet kategori.; Mere i artiklen
Viskose: Halvsyntetisk fiber af træcellulose, ofte solgt som "bambussilke" eller "kunstsilke". Glanser, men er ikke særlig slidstærk.
Valnøddeskal: Plantefarvestof fra den grønne skal, der giver varmt brunt til sortbrunt. Klassisk til konturlinjer.
Vasket: Vask efter knytningen, der blødgør friske farver og giver tæppet en vintage-glans. Almindeligt på Ziegler og Vintage.; Mere i artiklen
Vinglasbort: Bortmønster af stiliserede bægre med opadstigende ranker. Udbredt i kaukasiske og nordvestpersiske tæpper.

W

Wagireh: Lille prøvetæppe, der rummer alle motiver fra et planlagt storformatet tæppe, bruges af mesterknyttere som skabelon.; Mere i artiklen

Y

Yastik: Tyrkisk pudeformat (cirka 50 × 90 cm), oprindelig knyttet til divanpuder.
Yatak: Tyrkisk sovetæppe, tyk luv, ofte Yörük-nomadearbejde.

Z

Zil-i-Sultan: Persisk motiv fra slutningen af 1800-tallet, der forestiller vaser og buketter, opkaldt efter Zil-i-Sultan, ældste søn af Qajar-shahen.

Ö

Öko-Tex Standard 100: Mærke for skadelige stoffer i tekstiler, som også anvendes på tæpper. Prøver pesticider, tungmetaller, formaldehyd, azofarvestoffer og ftalater, men siger intet om de sociale produktionsforhold.; Mere i artiklen

Å

Åben knude: Knude, hvor ulden træder ud hældende mod venstre eller højre. Afslører knytteretningen og dermed ofte oprindelsesregionen.

148 begreber registreret. Denne ordliste udbygges løbende.

Læs videre

Fremstilling af orienttæpper

Hvordan uld, silke og plantefarver bliver til et håndknyttet kunstværk, trin for trin.

Genkende orienttæpper

De vigtigste kontrolkriterier for at skelne et ægte håndknyttet orienttæppe fra imitationer.

Bliv kender på syv trin

En kort introduktion for nybegyndere, fra første begreb til købsbeslutning på syv lektioner.