Vævning
Vævede tæpper har ingen luv. Trend og islæt danner hele fladen, hvorfor de er brugbare på begge sider og oftest tyndere end et knyttet tæppe. Denne side viser forskellen mellem hånd- og maskinvævning og hvilke stilarter, der findes i hver kategori.
#Hvad betyder vævning i tæppefremstilling?
Ved vævning flettes trend og islæt fast sammen. Uden knuder, uden luv. Overfladen er flad, identisk på begge sider og i højde tydeligt lavere end hos et knyttet tæppe. Vævede tæpper passer godt til rum, hvor et tyndt, fladt tæppe ønskes: entreer, køkkener, mere moderne boligstilarter med trægulv eller beton. De er som regel billigere at fremstille end knyttede tæpper, fordi metoden går hurtigere og bruger mindre materiale.
#Hvad er forskellen på kelim og sumak?
Kelim, det mest kendte håndvævede tæppe, får sit mønster fra forskelligfarvede islættråde, der kun løber over et begrænset mønsterafsnit. Hvor to farver mødes, opstår de karakteristiske spalter, som giver en kelim dens synlige struktur. Sumak er en beslægtet teknik, hvor islættrådene vikles om trenden, hvorved en relieflignende overflade opstår. Sumak er mere robust end kelim og bruges ofte til funktionelle stykker som sadeltæpper. Begge teknikker er belagt i årtusinder i de nomadiske kulturer i Anatolien, Kaukasus og Persien.
#Hvordan fungerer Wilton og Axminster?
Wilton- og Axminster-vævene, opkaldt efter to engelske byer, væver siden industrialiseringen i 1800-tallet luvtæpper maskinelt. Wilton-væven, opkaldt efter byen, hvor den blev udviklet, danner luven af indarbejdede løkker, der senere kan skæres op, til forskel fra rent vævede tæpper. Axminster-væven tillader mere komplekse mønstre med flere farver og bruges i dag især til hoteltæpper og store gulvflader. Begge metoder producerer tæpper, der er tydeligt jævnere end håndvævede eller knyttede stykker. Levetiden ligger ved moderat belastning på ti til femogtyve år.
#Hvordan skelner man håndvævning fra maskinvævning?
Vend tæppet om: på et håndvævet stykke ser du små uregelmæssigheder i vævestrukturen. Let forskudte islættråde, minimale størrelsesafvigelser, enkelte knuder eller samlinger. Frynserne er forlængelsen af trendtrådene og dermed uadskilleligt forbundet med tæppet. På et maskinfremstillet tæppe er strukturen helt jævn, kanterne er ofte forsynet med en maskinel søm, og frynserne kan være efterfølgende påsyede eller limede. En anden test: på en håndvævet kelim ser du mønstret helt ens på begge sider, mens et maskinvævet tæppe med luvlag har en tydelig for- og bagside.
Læs videre
Fremstilling af orienttæpper
Hvordan uld, silke og plantefarver bliver til et håndknyttet kunstværk, trin for trin.
LæsMaterialer til orienttæpper
Uld, silke, bomuld, jute og syntet. Hvad hver fiber kendetegner, hvad den passer til, og hvordan den føles.
LæsGenkende orienttæpper
De vigtigste kontrolkriterier for at skelne et ægte håndknyttet orienttæppe fra imitationer.
Læs