Beskyttelsessymboler
Mange motiver i orientalske tæpper har ikke kun dekorativ, men også apotropæisk funktion. De skal beskytte mod det onde øje, ulykke, sygdom eller ånder. Denne side viser de vigtigste beskyttelsessymboler og deres kulturelle rødder.
#Fatimas hånd og øjet
Fatimas hånd (arabisk خمسة, chamsa, fem) er et af de ældste apotropæiske symboler i det islamiske og førislamiske middelhavsområde. Den viser en åben hånd med fem fingre, ofte med et stiliseret øje i håndfladen. De fem fingre står i islamisk tradition for de fem søjler, øjet beskytter mod det onde øje.
I tæppet fremstilles hånden sjældent realistisk, men som geometrisk antydning. En karakteristisk form er et kvadrat med fire sidegrene, der giver håndflade og fire fingre. Den femte finger eller øjet bliver knyttet ind som central prik.
Øjet selv, ofte kaldet nazar (نظر), er et selvstændigt beskyttelsessymbol. Det optræder som et lille koncentrisk mønster i borten eller i midterfeltet, blåt på hvid bund med sort pupil. Denne farvelægning er ikke tilfældig, men svarer til de traditionelle glasperle-nazar, der i dag er udbredt i hele Tyrkiet og Iran.
#Skorpion og edderkop
Skorpion og edderkop virker ved første øjekast som ubehagelige symboler. I apotropæisk tankegang er de imidlertid virksomme netop derfor, fordi de afværger det onde, de repræsenterer. Den, der har en skorpion på tæppet, beskytter sig mod virkelige skorpioner og mod det onde, de legemliggør.
Skorpionen optræder stiliseret, ofte som et geometrisk stokmotiv med to sideklør og krummet hale. I nomadiske stykker fra Iran og Tyrkiet er den et hyppigt symbol, ofte i borterne.
Edderkoppen er sjældnere, men optræder i stykker fra Kaukasus og Aserbajdsjan. Den fremstilles oftest som en ottetakket stjerne, der antyder de otte ben. Edderkoppen var i oldpersisk og byzantinsk tradition forbundet med skæbne og skabelse, dens net blev anset for et spejl af verden.
#Drager og mytiske dyr
Dragen er i orientalske tæpper ikke det vestlige skræmmevæsen, men ofte en skytsånd med forbindelse til jorden, vandet og den kosmiske kamp. Tidlige kaukasiske dragetæpper fra 1600-tallet er i dag samlerobjekter, med opnåede auktionspriser langt op i sekscifrede beløb.
Dragen fremstilles sjældent naturalistisk. I det klassiske dragetæppe optræder den som et kantet væsen med klar profil-silhuet, ofte i kamp med fugl Føniks. Denne drage-Føniks-komposition stammer fra kinesisk tradition og vandrede via Centralasien til knytelandene.
Ved siden af dragen optræder yderligere mytiske dyr som beskyttelse. Føniks står for genfødsel, løven for kongelig beskyttelse, påfuglen for udødelighed. I persisk sufi-tradition er også fuglen Simurgh et hyppigt motiv, der forener mystisk erkendelse og beskyttelse.
#Tal- og skriftsymbolik
Bestemte tal har i islamisk og førislamisk tradition apotropæisk virkning. Femtallet (chamsa, fem søjler, fem fingre) og syvtallet (syv himle, syv jorde) er de vigtigste.
I tæppet optræder disse tal ikke direkte, men som geometrisk anordning. Femtakkede stjerner, femleddede centralfigurer, borter med fem eller syv gentagelser er hyppige anvendelser.
Kalligrafiske beskyttelsesformler er sjældnere, fordi de er svære at integrere i den rent figurative knyteproces. Hvor de dukker op, for eksempel i nogle kaukasiske stammestykker eller i fine Hereke-silker, drejer det sig oftest om korte koranvers eller den islamiske bismillah-formel (i Guds navn), knyttet ind i en lille kartouche.
For den moderne køber er disse beskyttelsessymboler sjældent direkte købsgrund, men de bærer stykkets dybde med. Et tæppe med skorpioner, Fatimas hånd eller drager har kulturelle lag, som et rent dekorativt stykke ikke har.