Genkend signaturer
En indknyttet signatur kan fordoble værdien af et tæppe. Den kan også være en forfalskning. Denne side viser, hvor signaturer sidder, i hvilken skrift de sædvanligvis står, hvad de afslører, og hvordan du skelner ægte fra forfalskede.
#Hvor signaturer sidder
Den hyppigste position er en lille rektangulær kartouche ved en af de øverste eller nederste bortkanter, ofte 5 til 15 centimeter over luvbegyndelsen eller luvslutningen. Kartouchen er oftest 8 til 20 centimeter bred og 3 til 8 centimeter høj.
Nogle manufakturer placerer signaturen ved højre eller venstre bortkant, i en lignende lille kartouche. Andre sætter den midt i hovedfeltet, ofte i et område, der er holdt frit til netop dette.
Skriften sidder indknyttet i luven, altså som en del af knudearbejdet, ikke påsyet eller påtrykt. Det er den enkleste ægthedsprøve: tryk luven fra hinanden ved signaturen. Skriften skal bestå af selve knuderne, i en kontrastfarvet uld. Hvis signaturen er malet eller påsyet, er den fæstnet i efterhånden og dermed mistænkelig.
#Hvilken skrift bruges
Persiske manufakturer knytter deres signaturer oftest i Nastaliq eller Naskh, begge klassiske arabisk-persiske kalligrafiske skrifter. Nastaliq er mere svungen og sværere at læse, Naskh klarere og mere blokagtig. Begge skrifter er ikke læselige uden hjælp for ikke-persisktalende.
Tyrkiske manufakturer knytter siden skriftreformen i 1928 med latinsk alfabet, med de tyrkiske særtegn (ö, ü, ç, ş, ğ). Hereke-stykker fra denne tid bærer ofte den latinske mærkning.
Ældre tyrkiske stykker fra osmannisk tid viser arabisk-osmannisk skrift, der ligner den persiske.
Kaukasiske, turkmenske og nordafrikanske stykker har som regel ingen signatur. Forekommer der signatur, er det oftest en stammesignatur i en stammespecifik symbolik, ikke en alfabetisk skrift.
#Hvad signaturer afslører
En fuldstændig manufakturkartouche indeholder typisk tre til fem oplysninger.
Familie- eller manufakturnavn. Habibian, Seyrafian, Davari, Salahi, Memarian. Hver manufaktur har en karakteristisk skrivemåde.
Produktionssted. Nain, Isfahan, Qum, Tabriz, undertiden med bydelsbetegnelse.
Produktionsår. I iransk solårsregning. 1402 = 2023 i vores kalender. Omregning: solår plus 621 eller 622 (afhængigt af dagen i det persiske år).
Værksnummer. Et løbende nummer fra manufakturen, undertiden talt på tværs af flere år.
Kalligraf eller designer. Ved topstykker nævnes undertiden designeren bag mønsterforlægget, adskilt fra knytteren.
Ikke alle signaturer indeholder alle felter. En kort signatur med kun familienavn og sted er almindelig.
#Ægte og forfalskede signaturer
Manufaktursignaturer forfalskes, fordi de øger værdien betydeligt. Tre kontrolskridt skelner ægte fra forfalsket.
Knudekonsistens. Knuderne i signaturen skal være identiske med de omkringliggende bortknuder. Ser signaturknuderne anderledes ud (anderledes farvet garn, anden knuderetning, anden størrelse), er signaturen sat ind i efterhånden.
Forløb inden for bortrammen. En ægte signaturkartouche er en del af bortkompositionen. Den sidder på en harmonisk plads, der er afstemt med bortens rytme. En forfalsket signatur forstyrrer ofte rytmen.
Konsistens med manufakturstilen. Hvis et tæppe viser stiltræk fra en Hamadan, men bærer en Habibian-signatur, stemmer noget ikke. Habibian fremstiller kun Nain. Signaturen skal passe til knytkvaliteten, uldkvaliteten og formsproget.
I tvivlstilfælde: send et foto af signaturen til en specialist eller et auktionshus. Et erfarent øje genkender en forfalsket signatur på få minutter.