Nahavand
Nahavand-tæpper kommer fra Hamadan-regionen og viser geometriske mønstre mod en dybrød bund.
- Region
- Persien / Iran
- Kategori
- Persiske tæpper
- Fremstilling
- Håndknyttet
- Knudetæthed
- 80.000 – 160.000 knuder/m²
Faktablad
- Fremstilling
- Håndknyttet
- Oprindelse
- Iran, Nahavand, provinsen Hamadan
- Luvmateriale
- Uld på bomuld
- Knudetæthed
- 80.000 – 160.000 knuder/m²
- Særtræk
- Tribale geometriske mønstre, rød bund, hverdagskvalitet




Foto: Morgenland Tæpper
Nahavand-tæpper er robuste håndknyttede persiske tæpper fra byen Nahavand i det vestlige Iran og hører til den store familie af Hamadan-tæpper. De forener geometriske landsbymønstre, kraftige farver og en slidstærk uldkvalitet med et godt pris/ydelses-forhold. Denne artikel forklarer oprindelse, typiske mønstre, materiale og knytteteknik, værdien og ægthedskendetegnene ved et Nahavand-tæppe og afgrænser det fra beslægtede provenienser i regionen.
Hvad er et Nahavand-tæppe?
Et Nahavand er et håndknyttet landsby- og værkstedstæppe fra byen Nahavand og dens omkringliggende steder i den iranske provins Hamadan. Karakteristisk er et centralt geometrisk medaljon eller et gennemgående Herati-mønster, en uldluv og den symmetriske tyrkiske knude, der er typisk for hele Hamadan-regionen. Nahavand hører til de steder i regionen, der har gjort sig et navn som egen proveniens i stedet for kun at afsætte deres vare anonymt under samlebegrebet Hamadan.
Som ved mange vestpersiske landsbyprovenienser er begrebet ikke tæt afgrænset. Under navnet Nahavand løber stykker af forskellig kvalitet, fra den enkle, kraftigt mønstrede brugsvare til det finere, mere omhyggeligt tegnede arbejde. Den der vil indplacere et stykke, betragter derfor altid mønster, knytning og materiale sammen.
Oprindelse
Nahavand ligger omkring 60 kilometer syd for provinshovedstaden Hamadan i det vestlige Persien, i en region med lang bondemæssig knytningstradition. Byen var historisk et handelssted ved gamle forbindelsesveje, hvilket fremmede udvekslingen af mønstre og materialer og støttede den stedlige håndværkskunst. Hele omegnen hører til det store Hamadan-tæppebælte, hvor flere hundrede lokaliteter knytter og traditionelt afsætter deres vare via regionens markeder.
Inden for dette bælte har Nahavand etableret sig som fast proveniens. Produktionen sker både i små værksteder og i hjemmearbejde, ofte er hele familier indbundet, og teknikkerne gives videre over generationer. Beslægtede navne og naboer fra samme region er blandt andet Hamadan selv, Malayer, Touiserkan og det kurdisk prægede Koliai.
Mønstre og farver
Nahavand-tæpper er geometrisk tegnede og landsbymæssige i karakteren. Udbredte er et centralt medaljon i rude- eller hexagonform samt det gennemgående Herati-mønster med dets fiskebensagtige bladmotiver omkring en lille rosette, der kan gentages over hele fladen. Borterne er oftest flerfoldigt anlagt og griber klassiske persiske motiver i flere smalle bånd.
Farvepaletten er traditionel og kraftig. Dybe røde toner og mørkeblåt dominerer grundfeltet, suppleret af beige, elfenben og accenter i grønt og gult. Trods den geometriske grundstruktur virker mange Nahavand levende, fordi mønstrene viser lette afvigelser og uregelmæssigheder, som det er typisk for vokset landsbyarbejde. Denne landsbymæssige, let uregelmæssige håndskrift adskiller Nahavand fra de strengt gennemkomponerede manufakturmønstre fra de store bycentre.
Materiale og knytteteknik
Nahavand-tæpper knyttes overvejende af ny uld, hyppigt både til luven og til trenden, islætten består af uld, lejlighedsvis også af bomuld. Ulden stammer fra regionale hjorde og er værdsat for sin naturlige fedtning og robusthed, hvilket giver stykkerne deres slidstyrke. En oversigt over de anvendte fibre giver oversigten over materialer.
Der knyttes med den symmetriske tyrkiske knude, også kaldet Ghiordes-knuden. Det er typisk for hele Hamadan-regionen og adskiller Nahavand og dets naboer fra mange andre persiske provenienser, der anvender den asymmetriske Senneh-knude. Forskellene mellem de to knudetyper forklarer oversigten over knudetyper, hele forløbet fra spænding af trenden til skæring beskriver artiklen om tæppefremstilling. Tæpperne opstår på vertikale vævestole, farvningen sker delvis stadig med naturlige farvestoffer, suppleret af højkvalitative syntetiske farver for et jævnt farvebillede.
Knudetæthed og kvalitet
Knudetætheden i Nahavand-tæpper ligger typisk mellem omkring 60.000 og 120.000 knuder pr. kvadratmeter, hvilket indplacerer dem i den mellemste kvalitetskategori. Luven er oftest mellemlang til lang, hvilket giver stykkerne en behagelig, blød haptik og bidrager til robustheden. Hvad knudetætheden i det enkelte betyder, og hvorfor en mellem tæthed klæder et landsbytæppe godt, behandles i en egen artikel.
Om kvaliteten afgør ud over tætheden frem for alt uldkvaliteten, den geometriske tegnings klarhed, farvernes mæthed og bevaringstilstanden. Ældre eller mere omhyggeligt arbejdede stykker viser ofte håndspundet uld og naturlige farvenuancer, mens enklere handelskvaliteter kan være grovere tegnet.
| Proveniens | Forhold til Nahavand | Typiske kendetegn |
|---|---|---|
| Nahavand | egen proveniens i Hamadan-bæltet | geometrisk medaljon eller Herati, tyrkisk knude |
| Hamadan | overbegreb og region | robuste landsbytæpper, enkeltskud, geometrisk |
| Malayer | nabolig proveniens | ofte finere, florale og geometriske motiver |
| Touiserkan | omkringliggende region | landsbymæssig knytning, traditionelle mønstre |
| Koliai | vestiransk, kurdisk beslægtet | meget robust, stærkt geometrisk |
| Bidjar | nabolig knytningsregion | ekstremt tæt og tung, meget holdbar |
Hvad er et Nahavand-tæppe værd?
Værdien af et Nahavand-tæppe afhænger af alder, tilstand, størrelse, knudetæthed, mønsterklarhed, uldkvalitet og farvning. Som robuste landsbytæpper i den mellemste kategori er Nahavand oftest mere overkommelige end fin persisk manufakturvare som Nain, Isfahan eller Ghom. Velbevarede ældre stykker med håndspundet uld og naturlige farver kan dog være tydeligt mere værd end enkle nye handelskvaliteter. Deres ry som langtidsholdbare, hverdagsegnede brugstæpper med godt pris/ydelses-forhold er godt begrundet.
For en velbegrundet vurdering lønner et blik på oversigten Hvad er mit tæppe værd? samt på artiklen Værdifulde persiske tæpper genkende. Praktiske anvisninger til valg og køb giver købsvejledningen.
Hvordan genkender man et ægte Nahavand-tæppe?
Typiske spor af en ægte, håndknyttet Nahavand er:
- Symmetrisk tyrkisk knude: Nahavand benytter som hele Hamadan-regionen Ghiordes-knuden, anderledes end mange andre persiske tæpper.
- Håndknyttet bagside: Mønsteret er spejlvendt klart erkendeligt, enkelte knuder er synlige.
- Ægte frynser: Frynserne er de forlængede trendtråde, ikke påsyede.
- Kraftige røde og blå toner med geometrisk medaljon eller gennemgående Herati-mønster.
- Mellemlang til lang uldluv med robust, landsbymæssig udstråling.
- Lette uregelmæssigheder i mønster og farve (abrash) taler for vokset håndarbejde.
Da Nahavand hører til det vide Hamadan-miljø, varierer enkeltstykker. Indplaceringen bør derfor betragte mønster, bagside, materiale og tilstand sammen. En almen trin-for-trin prøvning byder Er mit tæppe ægte?, en oversigt over kendetegnene ved håndknyttede tæpper findes under Håndknyttet genkende.
Pleje
Nahavand-tæpper af robust uld er lette at pleje og hverdagsegnede. Regelmæssig støvsugning i luvretningen og en lejlighedsvis professionel rengøring bevarer farver og luv. Pletter bør straks opsamles med rent vand, uden at gnide. Lang direkte sol falmer farverne og bør undgås. En lejlighedsvis drejning fordeler belastningen jævnt. Uddybende anvisninger findes i plejeoversigten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor kommer et Nahavand-tæppe fra?
Fra byen Nahavand og dens omkringliggende steder i den iranske provins Hamadan, omkring 60 kilometer syd for provinshovedstaden i det vestlige af landet. Regionen hører til det store Hamadan-tæppebælte med lang landsbymæssig knytningstradition.
Hvad adskiller en Nahavand fra andre Hamadan-tæpper?
Nahavand er en af provenienserne inden for Hamadan-bæltet og hælder mod lidt finere knytning og mere kontrastrig farvesætning end mangen anonym Hamadan-handelsvare. De geometriske motiver, ofte en lokal variant af Herati-mønsteret, viser specifikke stedlige særtræk. Teknisk deler Nahavand dog med regionen den symmetriske tyrkiske knude.
Med hvilken knude knyttes et Nahavand-tæppe?
Med den symmetriske tyrkiske knude, også kaldet Ghiordes-knuden. Det er karakteristisk for hele Hamadan-regionen og usædvanligt for persiske tæpper, hvoraf mange anvender den asymmetriske Senneh-knude. Forskellene forklarer oversigten over knudetyper.
Er Nahavand-tæpper egnede til stærkt frekventerede områder?
Ja. Gennem den robuste, naturligt fedtede uld og den afprøvede knytteteknik er Nahavand-tæpper meget modstandsdygtige og egner sig godt til boligområder med normal til stærk belastning.
Hvilke størrelser er almindelige hos Nahavand-tæpper?
Nahavand-tæpper findes i mange formater, fra små brikker omkring 60 x 90 cm over mellemstore og store boligtæpper op til 200 x 300 cm og større. Karakteristiske er desuden løbere i forskellige længder til gange.
Hvordan plejer jeg et Nahavand-tæppe rigtigt?
Støvsug regelmæssigt i luvretningen, opsaml pletter straks med rent vand uden at gnide, og lad det hvert par år professionelt rengøre. Undgå lang direkte sol og drej tæppet lejlighedsvis, så belastningen fordeler sig jævnt.
Indtryk fra oprindelsesregionen
Steder, landskaber og bygninger omkring oprindelsen af Nahavand-tæpperne. Klik på et billede for detaljevisningen.
