Afghansk kelim
Afghanske kelim er robuste fladvævninger med geometriske mønstre i stærke farver.
- Region
- Afghanistan
- Kategori
- Kelim
- Fremstilling
- Håndvævet
- Knudetæthed
- Flachgewebe (keine Knoten)
Faktablad
- Fremstilling
- Håndvævet
- Oprindelse
- Afghanistan, turkmenske og baluchiske stammer
- Luvmateriale
- Uld
- Knudetæthed
- Flachgewebe (keine Knoten)
- Særtræk
- Fladvævning, geometriske mønstre, stærke farver




Foto: Morgenland Tæpper
En Kelim Afghan er et fladvævet, luvløst tæppe fra det nordlige og vestlige Afghanistan, vævet af turkmenske, usbekiske og baluchiske stammer. Jordnære røde toner, dybt brunt og kraftige geometriske striber præger billedet. Disse robuste vævninger opstod ud af den nomadiske hverdag og hører i dag til de mest udbredte og samtidig mest overkommelige kilimer på det orientalske marked.
Hvad er en Afghan-kilim?
En Afghan-kilim er et vævet tæppe uden knuder og uden luv. Dens mønster opstår gennem farvede islætstråde, der i tæt skift føres over og under trendtrådene og dækker trenden fuldstændigt. Der er ingen knyttet pol, derfor forbliver overfladen flad og på begge sider næsten ens mønstret. Afghan-kilim hører dermed til familien af kilim-fladvævninger og står i traditionen for nomadetæpper, ikke de knyttede bytæpper.
Anderledes end de knyttede afghanske tæpper, eksempelvis Afghan Seide, har kilim hverken knuder eller luv. De små lodrette slidser ved farvegrænserne er ingen mangel, men opstår teknisk, fordi hvert farveislæt kun løber i sit eget felt.
Oprindelse
Kelim Afghan stammer fra det nordlige og vestlige Afghanistans provinser, en region med århundredgammel fladvævetradition. Den bæres af flere folkegrupper: af turkmenske stammer som ersari i nord, af usbekere samt af baluchiske vævere i den vestlige del af landet. Vævetraditionerne blev givet videre over generationer fra mødre til døtre og afspejler de respektive gruppers kulturelle identitet.
Kilimer blev oprindeligt vævet til praktisk brug, som teltbund, vægophæng, sadeltaske og forrådssæk. Senere 1900-tals politiske uroligheder fordrev mange vævere til nabolandene Pakistan og Iran, hvor de fortsatte deres traditioner. Heraf opstod en blanding af regionale håndskrifter og en livlig markedsproduktion, der varer ved den dag i dag.
Typiske mønstre og farver
Kelim Afghan viser et kraftigt, geometrisk billedsprog. Karakteristiske er brede vandrette striber, trappede ruder, hager og stiliserede dyrefigurer. Hyppigt griber mønstrene turkmenske elementer, eksempelvis de ottekantede guls, der også præger regionens knyttede tæpper. Mange motiver bærer betydning og står for beskyttelse eller frugtbarhed, kompositionerne virker ofte betonet symmetriske eller anordnet i klare bånd.
Farvepaletten er varm og jordnær. Dybt kraprødt og rustbrunt dominerer, suppleret af mørkeblåt fra indigo, valnøddebrunt og naturholdte uldtoner. Historisk blev der udelukkende farvet med naturfarver, med krap til rødt, indigo til blåt og valnøddeskal til brunt. Den lejlighedsvise abrash, det naturlige farveskift gennem forskelligt farvede garnpartier, er typisk for den håndværksmæssige oprindelse.
Materiale og væveteknik
Trend og islæt består hos Kelim Afghan af ny uld fra lokale fårearter, der er kendt for sin robusthed. Der er ingen luv, fordi der ikke lægges uldknuder om trenden. I stedet løber islætstråden i lærredsbinding skiftevis over og under trendtrådene og dækker dem fuldstændigt, så et fast, islætdomineret væv opstår. Grundteknikken forklarer siden væv.
Mønsteret dannes, idet hvert farveislæt kun føres frem og tilbage i sit farvefelt. Ved de lodrette farvegrænser bliver den typiske slids tilbage, ved brede stribemønstre undgås lange slidser ved sammenfletning af islættene. Fordi den tunge uldpol mangler, er Afghan-kilim tydeligt lettere end et knyttet tæppe, foldbar og fuldstændigt vendbar. Kortsiderne ender i frynser, der er de forlængede trendtråde.
Vævetæthed og kvalitet
Finheden i en Afghan-kilim beskriver man via islætstætheden, altså antallet af indslagne islætstråde pr. centimeter, samt via garnfinhed og jævnhed. Kelim Afghan ligger traditionelt i det mellem til grove område, hvilket passer til den robuste brugskarakter. Jo tættere og mere jævnt islættet er slået ind, desto mere stabilt ligger vævet og desto klarere aftegner striber og ruder sig.
Ud over vævetætheden afgør uldkvalitet, spinding og farvning over rangen. Håndspundet uld med naturligt lanolinindhold, mættede naturfarver og et jævnt fast islæt kendetegner et godt stykke. Lette svingninger i format og kant gælder ved den nomadiske kilim ikke som fejl, men som bevis på ægte håndarbejde ved den enkle vævestol.
Persiske og afghanske kilimer sammenlignet
| Type | Oprindelse | Vævetæthed | Typiske kendetegn |
|---|---|---|---|
| Kelim Afghan | Nordafghanistan | mellem til grov | striber og ruder, dybe røde toner |
| Kelim Maimene | Faryab, Nordafghanistan | mellem til grov | turkmenske guls, livlige røde og blå toner |
| Kelim Fars | Sydiran, Qashqai og Lori | mellemfin til grov | kraftige stammemotiver, varme jordtoner |
| Kelim Senneh | Sanandaj, Vestiran (kurdisk) | meget fin, ekstremt tæt | Boteh- og Herati-mønstre, præcis slidsevævning |
| Kelim silke | Hereke, Kashan, Kashmir | fineste struktur | silkeislæt, høj glans, dekorative stykker |
Hvad er en Afghan-kilim værd?
Værdien af en Afghan-kilim afhænger af alder, tilstand, størrelse, vævetæthed, mønsterklarhed, uldkvalitet og naturfarvernes renhed. Unge, kommercielt vævede fåreuldskilimer er overkommelige og købes frem for alt som robuste, dekorative brugsstykker. Ældre stammekilimer med håndspundet uld, mættede plantefarver og levende abrash opnår højere priser. Inden for kilim-familien ligger den fine Senneh-kilim værdimæssigt tydeligt over den grove Afghan, i spidsen står rene silkekilimer.
Hvorfor ægte håndarbejde har sin pris, forklarer hvorfor ægte tæpper er dyre, farvestoffernes indflydelse behandler bidraget naturfarver mod kemikaliefarver. Inden købet lønner et blik i købsvejledningen.
Hvordan genkender man en ægte Afghan-kilim?
Typiske spor af en ægte Afghan-kilim er:
- Slidser ved farvegrænserne: Små lodrette åbninger, hvor to farvefelter støder sammen, beviser ægte slidsevævning.
- Tosidet samme mønster: Forside og bagside ser næsten identiske ud, stykket er fuldt vendbart.
- Ingen luv: Overfladen er flad og glat, der er ingen fløjlsagtig pol og ingen knuderækker.
- Jordnære røde og brune toner: Dybt kraprødt, indigoblåt og valnøddebrunt med stribe-, rude- og gul-mønstre.
- Håndspundet uld og abrash: Let bølgede kanter og det naturlige abrash taler for et autentisk stykke.
Maskinvævede efterligninger virker derimod perfekt jævne og viser på bagsiden ofte limlag eller gennemløbende tråde. Trin-for-trin vejledningen giver Er mit tæppe ægte? i området orienttæppe genkende.
Pleje
Kelim Afghan er som robust uldvæv let at pleje og lettere at håndtere end et knyttet tæppe, men optager væde hurtigere, fordi strukturen er flad. I hverdagen er regelmæssig støvsugning med reduceret sugekraft og frakoblet børstevalse tilstrækkelig; mindre stykker kan blot rystes. Dup pletter straks med rent vand og mildt middel, uden at gnide. Større tilsmudsninger hører i den professionelle rengøring. Vend kilim regelmæssigt for at fordele slidet på begge sider. På glatte gulve anbefales et skridsikkert underlag. De fulde rutiner står i plejeoversigten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen mellem en Afghan-kilim og et knyttet afghansk tæppe?
Et knyttet afghansk tæppe, eksempelvis Afghan Seide, har en luv af enkelte uldknuder og er kun ensidigt brugbart. En Afghan-kilim har ingen luv og ingen knuder, men opstår gennem indvævede islætstråde. Den er tyndere, lettere og på begge sider ens mønstret.
Er Afghan-kilimer brugbare på begge sider?
Ja. Da Afghan-kilim er en fladvævning uden luv og på begge sider næsten ens mønstret, lader den sig vende fuldstændigt. Farverne kan på bagsiden virke let afvigende. Den regelmæssige vending fordeler slidet jævnt.
Hvordan adskiller en Afghan-kilim sig fra en Maimene-kilim?
Maimene-kilim er en bestemt nordafghansk type fra Faryab-provinsen med særligt livlige røde og blå toner og turkmenske guls. Kelim Afghan er det bredere overbegreb for fladvævninger fra det nordlige og vestlige af landet.
Er Afghan-kilimer slidstærke?
Ja. Gennem den robuste fåreuld og den faste, islætdominerede vævning er de meget slidstærke. De blev oprindeligt vævet til det hårde nomadiske hverdagsliv og egner sig godt til stærkt benyttede områder.
Er alle Afghan-kilimer håndvævede?
Traditionelle Afghan-kilimer væves udelukkende i hånden, på enkle vævestole og med stor håndværksmæssig kunnen. Industrielt fremstillede efterligninger genkendes på perfekt jævnhed og på limlag eller gennemløbende tråde på bagsiden.
Hvordan plejer jeg en Afghan-kilim rigtigt?
Støvsug regelmæssigt med reduceret sugekraft og frakoblet børstevalse eller ryst. Dup pletter straks med rent vand og mildt middel, ikke gnide. Lad større tilsmudsninger professionelt rengøre og vend stykket regelmæssigt for at fordele slidet jævnt.
Indtryk fra oprindelsesregionen
Steder, landskaber og bygninger omkring oprindelsen af Afghansk kelim-tæpperne. Klik på et billede for detaljevisningen.