Shirvan

Schirwan-tæpper, i handelen også skrevet Shirvan, hører til de fineste geometriske knytningsarbejder fra Kaukasus. De stammer fra den historiske region Schirwan i det østlige Kaukasus, der i dag tilhører Aserbajdsjan. Karakteristiske er finmaskede, præcist tegnede stjerne- og rudemønstre, en lysende farvepalet af indigoblåt, rødt og elfenben samt en for kaukasiske forhold høj knudetæthed. De knyttes med den symmetriske tyrkiske knude. Antikke Schirwan-tæpper anses i dag for eftertragtede samlerobjekter.

Hvad er et Schirwan-tæppe?

Et Schirwan-tæppe er et håndknyttet kaukasisk tæppe fra den ligenavnede region i det østlige Aserbajdsjan. Det hører til den store familie af kaukasiske landsby- og nomadetæpper, men adskiller sig ved en særligt fin, tæt knytning og en finmasket, disciplineret mønstring. Der knyttes med den symmetriske tyrkiske knude, Ghiordes-knuden, der dominerer i hele Kaukasus.

I modsætning til de storladne, arkaiske Kazak-tæpper fra det sydlige Kaukasus er Schirwan finere og rigere på ornamenter. Med de kurvilineære persiske tæpper har det trods fælles motivrødder kun lidt til fælles: Schirwan forbliver strengt geometrisk og fladt opbygget. Det er entydigt et kaukasisk tæppe, ikke et persisk.

Oprindelse

Den historiske region Schirwan strakte sig i det østlige Kaukasus mellem Storkaukasus og Det Kaspiske Hav, i området for det nuværende Aserbajdsjan. Fra 1600-tallet til tidligt 1900-tal var den et af de vigtigste knytningscentre i Kaukasus. Som hovedsted for produktionen gjaldt Şamaxı (Shemakha), men talrige omkringliggende landsbyer og bosættelser bidrog til fremstillingen og plejede hver deres egne mønstervarianter.

Knytteriet var her fast forankret i landsbyens og den halvnomadiske livsverden. Forarbejdet blev ulden fra egne hjorde, farvet med lokale naturlige farvestoffer. Produktionen af autentiske Schirwan-tæpper gik kraftigt tilbage i 1920erne som følge af de politiske omvæltninger i regionen, da de traditionelle strukturer brød op. Velbevarede stykker fra den klassiske tid før 1920 er derfor i dag eftertragtede samlerobjekter. Regionen hører til den store familie af kaukasiske tæpper, hvortil også Kazak, Kuba, Gendje og Karabagh hører.

Mønstre og farver

Schirwan-tæpper viser et strengt geometrisk, finmasket repertoire. Typiske er rækker af stjerner, ruder, takkede medaljoner og stiliserede dyrefigurer som fugle, hjorte og hunde fordelt over hele feltet. Ofte udfylder et gennemgående allover-mønster af identisk gentagne motiver feltet, undertiden også en lodret rækkefølge af forskudte medaljoner. Kendte er desuden Schirwan-bedetæpper med geometrisk mihrab-niche samt stykker med det karakteristiske boteh-motiv.

Farvepaletten er klar og lysende, men aldrig grel takket være naturfarverne. Dybt indigoblåt og mættet rødt dominerer, suppleret af elfenben, gult, brunt og grønne toner, der opdeler mønsteret. Borterne er som regel smalle, men opbygget i flere lag og bærer geometriske bånd, hageornamenter eller den typiske vinranke med bladmotiver. Af de håndfarvede garner opstår ofte en fin abrash, altså en let, levende svingning i farvetonerne over fladen.

Materiale og knytteteknik

Schirwan-tæpper arbejdes traditionelt udelukkende af ny uld: trend, islæt og luv består oftest af uld, sjældnere ses en bomuldstrend. Ulden kommer fra regionens robuste får og er fast og slidstærk. Denne uld-på-uld-konstruktion er typisk for kaukasiske tæpper og giver Schirwan sin flade, smidige karakter. Hvilke fibre der forarbejdes i orientalske tæpper, behandles i oversigten over materialer.

Schirwan knyttes med den symmetriske tyrkiske knude, også kaldet Ghiordes-knuden, som det er almindeligt i hele Kaukasus. Luven klippes kort til mellemlang, så den fine, finmaskede tegning træder skarpt frem. Hvordan de enkelte arbejdsskridt fra spinning over farvning til knytning forløber, beskriver bidraget om fremstilling. De naturlige farvestoffer giver tæpperne deres karakteristiske, let matte farvedybde.

Knudetæthed og kvalitet

I sammenligning med andre kaukasiske tæpper er Schirwan påfaldende fint knyttet. Knudetætheden ligger typisk mellem 80.000 og 180.000 knuder pr. kvadratmeter og overgår dermed klart de grovere Kazak-tæpper. Denne forholdsvis høje tæthed er forudsætningen for de finmaskede stjerner, ruder og dyrefigurer, der kendetegner Schirwan. Hvordan knudetætheden påvirker kvalitet og pris, behandles i detaljer i en egen artikel.

Kvalitetstegn ved et Schirwan er en jævn, tæt knytning, en ren geometrisk tegning, lysende naturfarver og et fladt, smidigt greb. Ved antikke stykker kommer en fin patina til, der har udviklet sig over årtier. Alderen er et vigtigt ægtheds- og værdikendetegn, da de fleste autentiske Schirwan-tæpper er fremstillet før 1920.

Egenskab	Udførelse ved Schirwan
Knudetype	symmetrisk tyrkisk knude (Ghiordes)
Knudetæthed	ca. 80.000 – 180.000 knuder/m²
Materiale	uld på uld, sjældent bomuldstrend
Luvhøjde	kort til mellemlang skåret
Typiske mønstre	rækker af stjerner, ruder, dyrefigurer, mihrab-nicher
Farvekarakter	lysende indigo og rødt med elfenben, naturfarvet
Format	overvejende små formater og gallerier

Hvad er et Schirwan-tæppe værd?

Værdien af et Schirwan-tæppe afhænger frem for alt af alder, tilstand, finhed og mønstrets sjældenhed. Antikke, velbevarede stykker fra den klassiske tid før 1920 er eftertragtede samlerobjekter og opnår tilsvarende høje priser, særligt sjældne bedetæpper eller eksemplarer med rig dyrestaffering. Storformat Schirwan over tre meters længde er sjældne og derfor særligt værdifulde, fordi regionen overvejende frembragte mindre formater.

Moderne reproduktioner fremstilles i dag oftest uden for det oprindelige område og når sjældent op på de historiske forbilleders kvalitet og autenticitet. Til indplacering af alder og ægthed lønner et blik på hvor gammelt er mit tæppe, værdioversigten samt den almene købsvejledning.

Hvordan genkender man et ægte Schirwan-tæppe?

Typiske spor af et ægte Schirwan er:

• Håndknyttet bagside: Det finmaskede mønster er spejlvendt klart erkendeligt, enkelte knuder er synlige.
• Symmetrisk tyrkisk knude: Schirwan er arbejdet med Ghiordes-knuden, typisk for Kaukasus.
• Uld på uld: Trend, islæt og luv består oftest af uld; en bomuldstrend er undtagelsen.
• Fin geometrisk tegning med rækker af stjerner, ruder og stiliserede dyrefigurer.
• Lysende naturfarver med fin abrash, altså levende farvesvingninger fra håndfarvede garner.
• Alder og patina: De fleste autentiske stykker stammer fra tiden før 1920 og viser tilsvarende ældning.

Da Schirwan-tæpper ofte forveksles med nabolige kaukasiske provenienser som Kuba, bør finhed, mønsterføring, materiale og alder ses i sammenhæng. En trin-for-trin vejledning giver Er mit tæppe ægte?, til regional indplacering hjælper bidraget oprindelse genkende.

Pleje

Da de fleste Schirwan-tæpper allerede har opnået en høj alder, kræves særlig forsigtighed i plejen. Regelmæssig, skånsom støvsugning uden roterende børste samt professionel rengøring efter behov bevarer luv og farver. Direkte sol bør undgås for at forhindre yderligere falmning af de følsomme naturfarver. Pletter opsamles forsigtigt med rent vand, uden at gnide; ved værdifulde antikke stykker hører enhver rengøring i sagkyndige hænder. Uddybende anvisninger findes i plejeoversigten.

Ofte stillede spørgsmål

Er Schirwan-tæpper persiske eller kaukasiske?

Schirwan-tæpper er kaukasiske. De stammer fra regionen Schirwan i det østlige Kaukasus, i det nuværende Aserbajdsjan, og knyttes med den symmetriske tyrkiske knude. Med de fine, kurvilineære persiske tæpper deler de kun enkelte motivrødder, men ikke konstruktion og karakter.

Hvad er forskellen mellem Schirwan og Shirvan?

Schirwan og Shirvan betegner samme tæppe; det er blot to skrivemåder af regionsnavnet. På dansk og tysk er Schirwan udbredt, i engelsktalende sammenhænge Shirvan.

Hvordan adskiller et Schirwan sig fra et Kazak-tæppe?

Begge er kaukasiske uldtæpper med geometrisk mønstring. Schirwan er finere knyttet, finmasket tegnet og oftest småformat. Kazak fra det sydlige Kaukasus er grovere, storladen og arkaisk med store stjerner og kraftige kontraster.

Hvorfor forveksles Schirwan- og Kuba-tæpper?

Begge stammer fra naboregioner i det østlige Kaukasus og deler mange motiver. Schirwan-tæpper er dog oftest finere knyttede og viser en større mangfoldighed af dyremotiver, mens Kuba-tæpper ofte er lidt tykkere og anderledes accentuerede i tegningen.

Hvor gamle er ægte Schirwan-tæpper?

De fleste autentiske Schirwan-tæpper stammer fra den klassiske tid mellem 1600-tallet og 1920, da produktionen gik kraftigt tilbage som følge af politiske omvæltninger. Alderen er derfor et vigtigt ægthedstegn; en indplacering giver bidraget hvor gammelt er mit tæppe.

Hvilke størrelser er typiske for Schirwan-tæpper?

Schirwan-tæpper blev overvejende knyttet i mindre formater og som gallerier, omtrent mellem 100 × 150 cm og 150 × 250 cm. Storformat eksemplarer over tre meters længde er sjældne og tilsvarende værdifulde.

Hvordan plejer jeg et Schirwan-tæppe rigtigt?

På grund af de fleste stykkers høje alder kræves forsigtighed. Skånsom støvsugning uden roterende børste og professionel rengøring efter behov er tilstrækkelig. Direkte sol skal undgås, pletter opsamles forsigtigt med rent vand, og værdifulde antikke tæpper hører udelukkende i sagkyndige hænder.