Groft knyttede med lang luv og abstrakte motiver. Gabbehtæpper er orientens moderne klassikere.
Foto: Morgenland Tæpper
En Gabbeh er et tykt knyttet, højluvet tæppe fra det sydvestlige iranske Fars, traditionelt fremstillet af Qashqai og Luri-stammerne. Det persiske navn gabbeh betyder rå eller ubehandlet og beskriver netop æstetikken: enkle, ofte abstrakte mønstre, markante naturfarver og en lang, blød luv. I modsætning til de fint mønstrede bytæpper fra Isfahan eller Nain følger Gabbehen et reduceret, næsten moderne formsprog.
Gabbeher opstod af nomadernes praktiske behov for varme, robuste sove- og siddetæpper til deres telte. Knytterskerne arbejdede uden forlæg, satte enkelte dyr, træer eller felter spontant og lod meget åben flade stå. Denne side forklarer forskellen mellem Gabbeh og den beslægtede Loribaft, de vigtigste varianter, den grove knytning, hvad en Gabbeh koster, og hvad der er afgørende ved købet.
Gabbeh og Loribaft stammer fra den samme region og de samme stammer, men adskiller sig i finhed og luv. Den klassiske Gabbeh er grovt knyttet, har en lang, tyk luv og storskalerede, abstrakte mønstre. Loribaften (ordret vævet af lurierne) er den finere slægtning: tættere knyttet, med kortere luv og klarere, mere småskalerede mønstre. Man kan forstå Loribaften som den forfinede værkstedsvariant af Gabbehen.
I handelen anvendes betegnelsen Gabbeh for den grove, tyktluvede type, Loribaft for den finere udførelse med højere knudetæthed. Begge hører til familien af nomadetæpper og deler materiale, naturfarver og den frie mønsterføring. Den, der vil se begge begreber direkte ved siden af hinanden, finder den finere linje under Loribaft.
En Gabbeh er et håndknyttet persisk stammetæppe med tyk, høj luv, grov knytning og enkle, ofte abstrakte mønstre i markante naturfarver. Det fremstilles af ren ny uld fra de egne flokke og følger ingen forlæg, men opstår af knytterskens formgivningsvilje. Dermed er hver ægte Gabbeh et frit, umiskendeligt enkeltstykke.
Gabbeher kan ordnes efter knytfinhed, stamme og udformning. Følgende oversigt viser de vigtigste varianter.
| Variant | Kendt for | Typiske træk |
|---|---|---|
| Klassisk Gabbeh | stammevarer fra Qashqai | lang luv, store farvefelter, enkelte dyremotiver |
| Loribaft | finere Luri-varer | kortere luv, højere tæthed, klarere mønstre |
| Fine Gabbeh | værkstedsproduktion | finere knytning, bløde farveovergange |
| Lori-Gabbeh | Luri-stammer | monokrome eller tofarvede felter, rolige flader |
| Shiraz-Gabbeh | samlemarkedet Shiraz | livlige farver, rhombegitre, dyrefigurer |
| Naturfarve-Gabbeh | ufarvet uld | toner fra uldens naturfarver, beige til brun |
Den klassiske Qashqai-Gabbeh er den mest oprindelige type, Loribaft og Fine Gabbeh de finere værkstedsformer. Naturfarve-Gabbeher undgår helt farvestoffer og udnytter uldens forskellige naturtoner. Alle registrerede stilarter findes i Stiloversigten.
Gabbeh er et ungt begreb for en gammel sag. Stammekvinder i det sydvestlige iranske Fars har gennem generationer knyttet tykke, enkle uldtæpper til eget brug. Disse blev længe regnet som lavere brugsvarer og kom næppe i handelen. Først i 1980'erne opdagede handlende og samlere disse stykkers arkaiske skønhed og førte dem ind som en egen kategori på det vesterlandske marked.
Traditionen bæres frem for alt af de tyrkisktalende Qashqai og Luri-stammerne omkring Shiraz. Med den voksende efterspørgsel opstod derudover værkstedsproduktioner, der under navne som Loribaft og Fine Gabbeh leverer finere kvaliteter uden at opgive den karakteristiske æstetik. Mere om stammekulturen står under Nomadetæpper og Knytkunstens oprindelse.
En Gabbeh består næsten udelukkende af ny uld: luv, trend og islæt stammer fra de egne flokke. Højlandets uld regnes som særligt fed og blank, hvilket giver luven dens blødhed. Der farves traditionelt med planter og mineraler, krap til rødt, indigo til blåt, granatæbleskaller og vau til gult, hvis genkendelse behandles i bidraget Genkend naturfarver.
Der knyttes groft, med omkring 40.000 til 160.000 knuder pr. kvadratmeter, tydeligt mindre end ved fine bytæpper. Denne lave tæthed lader knytterksen arbejde frit og spontant og giver den høje, tætte luv. Efter knytningen klippes tæppet, vaskes og gennemgår ofte en behandling, der harmoniserer farverne. Forløbet forklarer området Fremstilling, teknikken siden Knytning, tæthedens betydning artiklen Knudetæthed forklaret.
En ægte Gabbeh viser flere klare træk:
Den fulde vejledning står under Genkend orienttæpper og Er mit tæppe ægte?. Forskellen i farvningen forklarer Naturfarver mod kemiske farver.
Hvad en Gabbeh koster, afhænger af størrelse, uldens kvalitet, knytfinhed og naturfarvernes renhed. Grove stamme-Gabbeher ligger i det overkommelige område, finere Loribaft-kvaliteter og store formater koster tydeligt mere. Rene naturfarver og højkvalitativ højlandsuld driver prisen, fordi de forbedrer patina og holdbarhed. Hvorfor håndarbejde har sin pris, forklarer Hvorfor ægte tæpper er dyre.
Før købet lønner det sig at se i Købsrådgivningen og den direkte sammenligning Gabbeh mod Ziegler, når et fladedækkende, roligt tæppe søges. Den, der vakler mellem stilarter, bruger Stilsammenligningen. Vær opmærksom på jævn luvskæring og en markant, fedt blank uld.
Gabbeher er robuste og nemme at pleje. Regelmæssig støvsugning i luvens retning med slukket børstevalse er nok i hverdagen. Den høje luv skjuler smuds, men krummer og sand bør hurtigt fjernes, fordi de sætter sig fast ved knudebunden. Pletter dup straks med rent vand, gnid aldrig. En professionel rensning hvert tredje til femte år bevarer substansen, skarpe midler angriber naturfarverne. De fulde rutiner står i Plejeoversigten.
En Gabbeh er et grovt knyttet, højluvet persisk stammetæppe fra det sydvestlige iranske Fars, fremstillet af Qashqai og lurierne. Den viser enkle, ofte abstrakte mønstre i markante naturfarver og består af ren ny uld. Hvert ægte stykke er et frit enkeltstykke uden forlæg.
Begge stammer fra den samme region og de samme stammer. Gabbehen er grovt knyttet, har en lang, tyk luv og storskalerede abstrakte mønstre. Loribaften er den finere variant: tættere knyttet, med kortere luv og klarere, mere småskalerede mønstre.
Prisen afhænger af størrelse, uldens kvalitet, knytfinhed og naturfarver. Grove stamme-Gabbeher er forholdsvis overkommelige, finere Loribaft-kvaliteter og store formater koster tydeligt mere. Rene naturfarver og højkvalitativ højlandsuld øger værdien.
Ægte Gabbeher har en høj, tyk luv, en grov knytning med godt synlige knuder på bagsiden og frie, abstrakte mønstre. Markante naturfarver med naturligt farveskift (Abrash) og ren håndspundet uld bekræfter ægtheden.
Gabbehen stammer fra den sydvestlige iranske provins Fars og knyttes traditionelt af Qashqai- og Luri-stammerne omkring Shiraz. Som egen handelskategori blev den først indført på det vesterlandske marked i 1980'erne, selv om knyttetraditionen er langt ældre.
Gabbeher af ren ny uld med naturfarver regnes som allergivenlige, fordi uld afviser smuds og regulerer fugt. Vigtig er regelmæssig støvsugning for ikke at lade støv samle sig i den høje luv. Ved husstøvmideallergi hjælper desuden lejlighedsvis professionel rensning.
Regelmæssig støvsugning i luvens retning med slukket børstevalse er nok. Pletter dup straks med rent vand, gnid ikke. En professionel rensning hvert tredje til femte år bevarer substansen, skarpe rengøringsmidler bør undgås, fordi de angriber naturfarverne.