Tæppe eller intet tæppe

Den største effekt af et tæppe i et moderne boligrum er akustisk. En stue med egeparket, sofagruppe, sofabord og ellers lidt stof lyder hård. Stemmer reflekteres, skridt er højlydte, fjernsynet drøner. Et 200 × 300 cm uldtæppe ændrer rumlyden hørligt.

Effekten er målbar. Akustiske studier viser, at et højluv-tæppe sænker efterklangstiden med 30 til 50 procent. Ved et lavluv-uldtæppe er det stadig 15 til 25 procent. I rum med høj loft eller åbent køkken-alrum er det en tydelig komfortgevinst.

I rum med i forvejen meget stof (gardiner, polstrede møbler, bogreoler med bøger) er den akustiske effekt mindre. Her er tæppet primært en optisk beslutning.

For det første: ved allergier, der ikke udløses af uld, men af husstøvmider eller dyrehår. Her kan et vaskbart gulv faktisk være sundhedsmæssigt bedre, forudsat at der vaskes dagligt.

For det andet: ved meget lyst eller mønstret gulv, der skal vises. Et marmorgulv eller et fiskebenparket af røget eg er selv et designelement. Et tæppe ovenpå konkurrerer med det.

For det tredje: i rum med høj gulvfugtighed eller tilsmudsning. Entréer med fodtøj, badeværelser, bryggers, vinterhaver. Her ville et tæppe konstant være fugtigt eller snavset, uden at det kunne udspille fordelene i akustik eller varme fornuftigt.

For det fjerde: i lejemål med kort binding, hvor arbejdet med udvalg, anskaffelse og pleje udvander investeringen. Her er en billig overgangsløsning mere fornuftig end et tæppe af høj kvalitet.