Ghom · 1900-tallet
Mohammadis silketæpper fra Qom er eftertragtede samlerobjekter.
Foto: Morgenland Tæpper
Familien Mohammadi regnes til de mest fremtrædende mesterknyttere i Qom-silketraditionen. Deres værksted har været aktivt siden midten af 1900-tallet i Qom (også Ghom), omkring 150 kilometer syd for Teheran. Byen var i 1930erne et forholdsvis ungt tæppemiljø, så meget mere bemærkelsesværdigt, at Qom inden for en generation blev et verdensvaremærke for fineste silketæpper, båret af familier som Mohammadi, Jamshidi og Erami.
Mohammadi-tæpper består overvejende af rent naturligt silke i luv, trend og islæt. Den deraf følgende knudetæthed når 800.000 til over 1.200.000 knuder pr. kvadratmeter. Materialet muliggør ekstremt detaljerede fremstillinger: jagtscener med ryttere og dyr, havetæpper med botanisk præcision, bedetæpper med kalligrafi og figurative stykker efter persiske miniaturer.
Farverne virker gennem silkeglansen særligt levende og skifter alt efter lysindfald, en effekt, som Mohammadi-tæpper viser særligt prægnant.
Hvert signeret stykke bærer navnet „Mohammadi" med persisk skrift ved den nederste bortkant. Auktionsmarkederne i Hamborg, München, London og New York handler Mohammadi-silketæpper regelmæssigt til femcifrede priser, særligt fine stykker med figurative motiver når sekscifrede niveauer.
Mohammadi-tæpper lægges sjældent ud som brugstæpper på gulvet, deres finhed og høje silkeandel gør dem følsomme over for lys, slid og fugt. Mange stykker præsenteres som vægtæppe eller stilles ud i montrer. For samlere af persisk silkekunst er de, ved siden af Mohtesham-Kashan og de fineste Hereke-silketæpper, en af de centrale referencer.
Tilhørende stil
Qom-tæpper hører til de fineste persiske tæpper og fremstilles ofte af ren silke.